Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Det "sorte" apotek i Vejle

Det “sorte” apotek i Vejle

Det kommende apotek i Vejle i 1917 ifølge Storm P.

WOLLY – DEN ENESTE SORTE PÅ “DET SORTE APOTEK” I VEJLE

Af apoteker Otto Lindemark, Vejle.

Da de vestindiske øer i 1917 blev solgt til Amerika, opstod der problemer med hensyn til de danske apoteksprivilegier på disse øer – Problemer, der nærmere er belyst af amtslæge, dr. med. Jakob Jakobsen*), en interessant og meget læseværdig beretning jeg udsendte i særtryk til Danmarks apoteker i anledning af St. Thomas apoteks 125 års jubilæum.

Ved en beklagelig forglemmelse fra min side kom historien om den lille negerdreng Wolly (egentlig Wally) ikke med i amtslægens beretning og skal derfor gengives her.

Naturligvis kunne det ved øernes salg ikke undgås, at de særlige bestemmelser vedrørende apoteket i Charlotte Amalie på St. Thomas måtte vække opmærksomhed også uden for fagkredse. Hos offentligheden gav de sig bl. a. udtryk i den opfattelse, at apoteker O. V. Poulsen som erstatning for sin eneret til at sælge medicin – U.S.A. har som bekendt fri apotekernæring – ved at flytte St. Thomas apotek til Vejle også skulle overflytte varelager, inventar og personale, og dette medførte diverse journalistiske morsomheder, bl.a. den meget fornøjelige dagbladstegning af Storm P. visende St.Thomas apotek i Vejle med palmer, sorte farmaceuter, mærkelige medikamina, undrende publikum’er o.s.v.

Forholdet var imidlertid det ret enkle, at apoteker Poulsen kun skulle overflytte sine privilegierettigheder og St. Thomas navnet til Vejle Svane apotek, der på dette tidspunkt var vakant, og hvis varelager og inventar han naturligvis måtte købe af den afdøde apoteksindehavers arvinger – som det altid er tilfældet – ligesom daværende justitsminister Th. Zahle under pres fra farmaceuterne, der ellers ville miste en forfremmelseschance, bestemte, at et ny apotek med navn af Svane apoteket skulle oprettes i Vejle i en anden gade, Dæmningen. Men dette apotek blev i øvrigt indrettet i ejendommen Nørregade 30 skrås overfor i samme »gade«, hvor det oprindelige Svane apotek lå; opslagets beliggenhedskrav klarede den ny udnævnte apoteker meget fikst ved at flytte dør og trappe om mod Dæmningen i hjørneejendommen, således at det »genoprettede« Svane apotek blev nærmeste nabo til det tidligere.

Så kom St. Thomas apotek da til Vejle i det gamle Svane apoteks lokaler, og det blev af folkeviddet døbt »Det sorte apotek«, et navn, der forlængst er gået i glemmebogen. Det var – og er – kort sagt et apotek som danske apoteker i almindelighed. Men der slap alligevel en enkelt »lille sort« med fra Vestindien. Om ham har apoteker Poulsen fortalt mig nedenstående: Wolly var blandt de negerbørn, der samlede bolde op på apotekerens tennisbane hjemme i Charlotte Amalie. Han var en flink, intelligent og venlig dreng, der vandt alles hjerter. Forældre havde han ikke, han boede hos en bedstemor, hvor han ikke havde det alt for godt. Efterhånden følte han sig knyttet til familien Poulsen, og han blev meget nedslået, da han hørte, at familien skulle rejse til Danmark. Dagen oprandt, da skibet lå i Charlotte Amalies havn, og afskedens time slog. Der var mange mennesker for at tage afsked med familien Poulsen, også lille Wolly. »Han havde tårer i Øjnene,« sagde apoteker Poulsen – men »pludselig blev jeg besat af en idé – vil du med til Danmark, Wolly ?« – »Han nikkede gennem tårer.« – Så gik der omgående bud til bedstemoderen, der ikke havde noget at indvende imod forslaget, og snart dampede Wolly med sine få ejendele ud i den store verden – nærmere betegnet Danmark.

På apoteket i Vejle blev han bydreng og barnepige for apotekerens børn, og han livede op i gadebilledet, hvor farvede folk på den tid var noget usædvanligt.

“Wolly” i Vejle 1919 med apotekerens søn.

Dr. Oswald Heath med Frue og Datter

 

Det kneb med at skaffe ham soveplads i lejligheden på førstesalen oven over apoteket, og hans seng blev derfor placeret oppe på andensalen hos disciplene, et arrangement, der langt fra behagede dem. Han lugtede, sagde de, hvorpå man greb til den udvej at bygge et lille tagværelse ud på loftet til ham. Her fik Wolly sit eget apartement, og her boede han, til apoteker Poulsen solgte apoteket og flyttede til København med familie og med Wolly. Men det lille tagværelse på St. Thomas apotek er bevaret også efter en stedfunden ombygning, og det hedder stadigt »Wollys værelse«.

Som bekendt hjemførte apoteker Poulsen også firmaet A. H. Riise fra St. Thomas, og hos dette firma i København, der bl. a. sælger vestindisk bayrum, kom Wolly i lære og gik samtidig i handelsskole. Efter endt handelsskoleuddannelse rejste han i 1923 tilbage til Virginian Islands, hvor han en tid var discipel på det gamle apotek i Charlotte Amalie (St. Thomas Apothecary Hall). Den endelige uddannelse som farmaceut foregik i Puerto Rico, hvor han tog sin grad som Doctor of Pharmacy.

Tilbage til St. Thomas konditionerede han på det gamle apotek, indtil han i 1953 etablerede eget pharmacy. Den lille fattige negerdreng, der nu var blevet til apoteker, dr. W. Heath, udviklede sig til en meget kendt og anset borger, medlem af Øernes »Board of Health« og formand for flere af øens klubber. I en TV-udsendelse fra Virginian Islands for nogle få år siden huskes han som en statelig herre, der på et udmærket dansk fortalte i fjernsynet om alt det, der skete i forbindelse med salget af vore gamle vestindiske kolonier.

 

Apoteker Heath 1962

 

Wolly har jeg ikke kendt personligt, han var rejst fra Vejle tre år før min ankomst her til byen, men han har flere gange gennem fælles dansk-amerikanske bekendte sendt hilsen til apoteket i Vejle, hvor han tilbragte sine bedste drengeår. Jeg sendte ham apotekets jubilæumsskrift for to år siden, – det nåede ham aldrig – han døde, mens det var på vej.

Vejle, den 31. december 1965.


*) Vejle Amts Aarbog 1963, side 9-48.

Dine oplysninger